DEN BRÆNDENDE PLATFORM

DET ENTREPRENANTE SAMFUND
Verden er blevet en stor markedsplads, hvor viden, varer og mennesker krydser landegrænser i et tempo og et omfang, man aldrig har set før (1). Dagsordenen for at udklække flere elever med entreprenørielle evner er således blevet en brændende platform for skolerne.


 

FREMTIDENS KOMPETENCEPROFIL
Den nyeste FremKom-rapport, som analyserer fremtidens kompetencebehov i region Nordjylland, forudsiger, at fremtidens virksomheder vil have mere fokus på, at deres nye medarbejdere først og fremmest har de personlige kompetencer, der skal til for at omsætte viden til nye produkter og løsninger (2). Anne Skare Nielsen, Future Navigator, peger heriblandt på proaktiv projekttankegang som en personlige kompetence, som fremtidens elever (og børn) ikke kan undvære. Anne Skare Nielsen formulerer det på følgende måde:

Fremtiden har lige ringet og spurgt, hvorfor iværksætteri ikke er på skoleskemaet? Hvorfor er skolen en udgift og ikke en overskudsgivende mini-model af samfundet? Verden har aldrig været rigere på viden, på penge, på mennesker der gerne vil hjælpe, på problemer, det er muligt at løse. Jo tidligere man lærer at sende en faktura, jo bedre. Er man dygtig og medlem af et dedikeret fællesskab kan man som voksen enten skabe sit eget, eller man kan melde sig hos de første 10-20 virksomheder og sige hej, vi er en løsning på et problem, som I har, og vi er allerede i gang med at skabe værdi for dig. De er hyret med det samme (og de vil kunne arbejde for alle 10-20 virksomheder på samme tid, hvis de vil). (3).

 

Tilegnelsen af entreprenørielle kompetencer, der anvendes i eksisterende virksomheder, kaldes også intraprenørskab. At handle og opføre sig som iværksætter, mens man arbejder i en stor organisation. At tage initiativ til at foretage noget nyt i eksisterende organisationer uden at blive bedt om at gøre det. Intraprenørskab er således en vigtig kompetence at tilføre de nordjyske virksomheder i forhold til innovation og fremtidig vækst.

 

I forlængelse heraf har projektet Iværksætteri & jobskabelse ikke til hensigt at gøre alle elever til iværksættere, men derimod at sikre, at den viden, der udvikles og videreformidles i uddannelserne har relation til samfundets og samtidens efterspørgsel.

Projektets mission er at integrere iværksætteri og entreprenørskab i undervisningen, så eleverne trænes i at forstå og løse reelle samfundsmæssige udfordringer. Eleverne vil således have en langt bedre forudsætning for enten at levere værdi til fremtidens arbejdspladser eller selv blive fremtidens iværksættere. Missionen læner sig op af Fonden for Entreprenørskabs brede definition af entreprenørskab:  

 

’Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art’. (4)

 

ET HELHEDSORIENTERET UDDANNELSESSYSTEM

Med folkeskolereformen er innovation og entreprenørskab blevet et obligatorisk element i det nye fag ”Håndværk og design”. Derudover vil emnet være tværgående i alle skolens fag. Hele formålet med at undervise børn og unge i entreprenørskab er, at de forlader uddannelsessystemet med evner og kompetencer til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi - og ikke mindst til virkelighed. At dette fokus sker allerede på grundskoleniveau er en understregning af et dannelsesideal, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked.

 

ENTREPRENØRIELLE STOPKLODSER 

Skolernes kultur og myter bremser sommetider entreprenant omstilling. Mikkel Trym, tidligere direktør på Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab – CIEL, peger på, at skolerne i høj grad er styret af en kultur, der ønsker at minimere risici og har høje krav validitet, hvilket afskærer skolerne fra evnen til at integrere entreprenørskab i undervisningen - og dermed forhindrer skabelsen af den entreprenørielle skole.  

 

En anden, og måske endnu større, barriere er de medarbejdere, der modsætter sig udviklingen. Mange af dem tror, at de helt skal udskifte  forløbs-/undervisningsbeskrivelser med forretningsplaner og Gantt-skemaer, og de er ikke klar over, at eleverne skal lære det samme som tidligere – blot på en anden måde, der involverer eksterne interessenter/virksomheder med virkelige problemstillinger.

 

En tredje barriere er undervisernes mangel på tid. Erfaring fra tidligere viser, at det er nødvendigt med udefrakommende ressourcer i form af mandskab, for at en udbredelse og forankring af den entreprenørielle skole kan fuldføres.

 

Projektets mål er dermed at udvikle, facilitere og implementere, samt forankre tiltag, der kan fremskynde iværksætteri og entreprenørskab i uddannelsessystemet og klæde undervisere og vejledere bedre på for at sikre, at elevernes viden er brugbar, når de kommer ud i virkeligheden, som er langt mere kompleks, end teorier og metoder kan forklare.

 

(1) http://viden.jp.dk/undervisning/sites/altomglobalisering/indsigt/temaartikler/default.asp?cid=10172

(2) www.FremKom.dk

(3) http://denoffentlige.dk/fremtidsforsker-10-egenskaber-fremtidens-boern-ikke-kan-undvaere

(4) http://www.ffe-ye.dk/

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now